Artesano Vintners
Mike Shepherd & Alex Craighead
Catalonien, Spanien

I 2016 besluttede Mike Shepherd og Alex Craighead sig for at starte Artesano Vintners i udkanten af Catalonien. Alex Craighead ejer og driver til dagligt Kindeli Wines og Mike har været vinmager i Catalonien igennem mange år. Så de gik bestemt til opgaven med erfaring og viden, hvilket man også klart fornemmer i deres vine!

Formålet med projektet er at vise hvor fantastisk Catalonien er som vinområde, og hvor mange forskellige vinøse udtryk man kan danne for et sådant område. Så efter at have fået nogle sunde og raske druer fra Conca de Barberá og Priorat, fandt de sig en lille hule i Bodega La Boella, og så var projektet mere eller mindre søsat.

Vinene er et smukt og ærligt udtryk af Catalonien som vinområde. Mængderne er stærkt begrænset, og det samme er mængderne af tilsætningsstoffer. Vinene er nemlig helt uden svovl og andet skrammel. Saftige, vibrerende og spændstige vine.