Maison Maenad
Katie Worobeck
Jura, Frankrig

Katie Worobeck er oprindeligt fra Canada, men har igennem de seneste 4 år arbejdet hos Jean-Francois Ganevat i Jura. I virkeligheden var det ment som et praktikforløb, men det endte med at hun aldrig rigtig kom derfra. Faktisk arbejder hun den dag i dag stadig for Ganevat, sideløbende med hendes eget projekt.

Katie’s eget projekt består af beskedne 0,25 hektar, som hovedsageligt er beplantet med gamle og glemte druesorter. Noget som de fleste vinbønder vil være halvfornøjet over, men som Katie synes er yderst spændende og interessant, og samtidig noget som hun ser en stor og lys fremtid i.

Der er ingen tvivl om at Katie går en overordentlig lys fremtid i møde, og kommer til at høre til blandt den absolutte top af vinbønder i Jura. En tendens man hurtigt fornemmer når man smager hendes fantastiske vine, men bestemt også når man overværer den enorme interesse som Katie og hendes vine allerede har tiltrukket sig fra alle verdenshjørner.